ROFUS og Ansvarligt Spil: Værktøjer mod Ludomani

ROFUS Registrering: Det Vigtigste Værktøj til Ansvarligt Spil

I maj 2026 rundede ROFUS — Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere — over 60.000 registrerede danskere. Det er et tal, der har vokset støt år for år, og det er et tal, der fortæller flere ting på samme tid. Det fortæller, at flere mennesker bruger det, fordi de har haft brug for det. Det fortæller også, at flere mennesker faktisk ved, at det findes — for ti år siden var det ikke sådan. Og det fortæller mig, at det værktøj, mange spillere først hører om, når problemerne er begyndt, måske burde være en del af samtalen lige fra dag ét.

Jeg startede med at analysere det danske bookmaker-marked i 2017, og dengang spillede jeg selv mere, end jeg burde i en periode. Jeg fandt selv ud af det og rettede ind, men det skete uden hjælp af et formelt værktøj — og når jeg ser tilbage, ville jeg have haft gavn af at vide, at en kort tilmelding til ROFUS var en mulighed, jeg ikke behøvede at se som et nederlag. I dag opfatter jeg det som et af de vigtigste forbrugerbeskyttelsessystemer på det danske marked. Det er ikke en moralsk prøve, det er en knap, du kan trykke på, og det fungerer.

I de næste afsnit gennemgår jeg, hvordan ROFUS er bygget op, hvordan tilmelding og ophævelse fungerer, hvilke andre værktøjer du har — fra indskudsgrænser til selv-tests — og hvilke hjælpetilbud der findes ud over registret. Statistikken om ludomani i Danmark er taget med, ikke for at skræmme, men for at sætte en realistisk ramme om, hvor mange vi taler om, og hvor de er.

ROFUS — det centrale register for selvudelukkelse

ROFUS er et centralt register administreret af Spillemyndigheden, der gør det muligt for en spiller at udelukke sig selv fra alt licenseret spil i Danmark med én tilmelding. Det er ikke et register, hver bookmaker fører hver for sig — det er én tilmelding, der dækker alle danske licenserede operatører på samme tid. Når du står på listen, er du teknisk afskåret fra at oprette en konto, logge ind eller spille hos enhver dansk licenshaver, fra fodboldsbookmakere over onlinekasinoer til de landbaserede spilleautomater.

Den dækker omfanget af, hvor problemet er størst i Danmark. Pr. 1. januar 2026 udgjorde mænd 78 procent af de ROFUS-registrerede — i alt 43.624 personer — og 67 procent af alle registrerede var under 40 år. Mænd under 30 år udgjorde 39 procent af det samlede register. Det er en demografisk skæv fordeling, og den fortæller, hvor problemet bygger sig op: blandt yngre mænd, ofte med interesse i sportsbetting og live-spil, og ofte i en livsfase, hvor økonomien i forvejen er stram.

Den vigtige konstruktion ved ROFUS er, at den er frivillig og spillerinitieret. Der er ingen myndighed, der kan tilmelde dig mod din vilje, og der er ingen bookmaker, der kan tvinge dig til at registrere dig. Beslutningen er din alene, og hele systemet er bygget op om, at det skal være simpelt at træffe den beslutning, men ikke trivielt at omgøre den. Den asymmetri — let at gå ind, sværere at gå ud — er bevidst og er en af grundene til, at registret faktisk virker for dem, der bruger det.

For den, der overvejer en tilmelding, er det vigtigt at vide, at registret ikke er offentligt. Hverken bookmakerne eller andre spillere kan se, hvem der står på listen. Spillemyndigheden kontrollerer adgangen, og bookmakeren får kun et “ja eller nej”-svar, når en bruger forsøger at oprette en konto eller logge ind. Det betyder, at en tilmelding er en privat handling, som ingen behøver at vide om — heller ikke familie eller arbejdsgiver, medmindre du selv vælger at tale om det.

Tilmelding — fra MitID til afsluttet udelukkelse

Selve tilmeldingsprocessen er bygget, så den ikke kræver hverken særlig viden eller særligt mod. Den foregår på Spillemyndighedens egen platform, kan gennemføres på under fem minutter, og kræver kun MitID. Lad mig gennemgå skridtene, fordi det er den slags information, der ofte gør forskellen mellem, om man trykker på knappen eller udskyder det en uge til.

Du går til Spillemyndighedens side for ROFUS, vælger “Opret tilmelding” og logger ind med MitID. Systemet henter automatisk dine grundoplysninger fra MitID — du behøver ikke selv at indtaste navn, adresse eller fødselsdato. Det næste skridt er at vælge varigheden af udelukkelsen. Der er fire grundvarianter: en dag (typisk brugt som en kortsigtet pause efter et impulsivt indfald), en måned, tre måneder, eller en udelukkelse på ubestemt tid. Du kan ikke vælge en specifik dato — varigheden er bundet til de fire kategorier.

Når du har valgt varighed, bekræfter du tilmeldingen. Den er aktiv samme sekund, du har bekræftet — der er ingen behandlingstid, og der er ingen ventetid. Fra det øjeblik kan du ikke længere spille hos en dansk licenshaver. Hvis du allerede har en åben konto hos en bookmaker, vil den blive sat på pause, og en eventuel saldo kan udbetales til den betalingsmetode, du har på filen, men du kan ikke placere nye spil.

Der er en detalje, der overrasker mange: ROFUS dækker ikke udenlandske bookmakere uden dansk licens. Hvis du har en konto hos en operatør, der ikke har dansk tilladelse, vil den ikke blive berørt af din tilmelding. Det er en utilsigtet konsekvens af, at det danske register kun har juridisk magt over de operatører, der opererer under dansk licens, og det er en af grundene til, at jagten på højere kanaliseringsgrad — at få så mange spillere som muligt over på det licenserede marked — er en så vigtig del af den danske spilpolitik. En tilmelding hjælper kun, hvis det licenserede marked er der, hvor du faktisk spiller.

Den sidste praktiske detalje: ROFUS udelukker dig fra spil, men det udelukker dig ikke fra markedsføring. Bookmakerne har ret til ikke at sende reklamer til dig, hvis de kender din ROFUS-status, men det forudsætter, at du har givet dem dine kontaktoplysninger på forhånd. Hvis du står på en e-mail-liste hos en bookmaker, kan det være nødvendigt selv at framelde dig at modtage marketingbeskeder. Det er en lille, men vigtig detalje for at undgå, at velmenende rabatkoder lander i indbakken og gør beslutningen sværere at holde.

Ophævelse og karensperiode

Den eneste del af ROFUS-processen, der ikke er øjeblikkelig, er ophævelsen. Det er et bevidst design, og det er en af de stærkeste forbrugerbeskyttelseselementer i hele konstruktionen. Når du har valgt at udelukke dig selv, kan du ikke ophæve tilmeldingen før udløbet af den varighed, du selv har valgt. En tilmelding på en måned varer en måned, og den kan ikke afkortes — heller ikke selvom du angrer beslutningen efter to dage.

Det her er forskellen på ROFUS og et midlertidigt indstillingsvalg. Hvor en tabsgrænse på din konto kan justeres ned med det samme og op igen efter en kort venteperiode, er en ROFUS-tilmelding bindende for hele den valgte periode. Det er det værn, der gør, at registret faktisk hjælper i de øjeblikke, hvor en spiller er allermest sårbar — typisk efter et større tab, hvor impulsen til at “vinde det tilbage” kan være stærk.

For udelukkelse på ubestemt tid gælder en yderligere karensperiode efter ophævelsen. Når du har sat dig selv på listen permanent og senere beslutter at gå ud igen, skal anmodningen om ophævelse ligge inde hos Spillemyndigheden i en periode, før den effektueres. Det er en yderligere refleksionstid, der gør, at den endelige beslutning ikke kan tages i en stresset situation. Den præcise længde af karensperioden fremgår af Spillemyndighedens egen vejledning og er en af de detaljer, der er værd at læse, før man vælger den permanente variant.

For den, der har sat sig selv på listen for en kortere periode, er der ikke noget, du behøver at gøre, når perioden udløber. Tilmeldingen ophæves automatisk på den fastsatte dato, og du kan derefter logge ind og spille igen, hvis du vælger det. Mange vælger dog at tilmelde sig en ny periode, fordi den første viste, at det fungerede — det er et helt almindeligt mønster, og det er en del af, hvordan registret reelt bruges som et løbende værktøj og ikke kun som en engangsaktion.

Indskuds- og tabsgrænser — det første værktøj jeg sætter op

ROFUS er den hårde stopknap, men der findes en række andre værktøjer, der ligger niveauet under, og som kan bruges, før en fuld udelukkelse bliver relevant. De mest udbredte er indskudsgrænser og tabsgrænser, som du kan sætte op direkte hos hver enkelt bookmaker. Det er det første jeg sætter op, hver gang jeg opretter en ny konto, og det er en vane, jeg vil anbefale alle.

En indskudsgrænse fastsætter, hvor meget du maksimalt kan indbetale til kontoen inden for en bestemt periode — typisk en dag, en uge eller en måned. Når grænsen er nået, afvises yderligere indbetalinger automatisk, indtil perioden er forbi. Hvor stor du sætter grænsen, er din egen beslutning, og den bør baseres på, hvad du komfortabelt kan miste uden at det påvirker din økonomi. Et godt udgangspunkt er en månedsgrænse, der svarer til en weekend ude med vennerne — det rammer de fleste i en størrelsesorden, der er underholdning, ikke risiko.

En tabsgrænse fungerer lidt anderledes. Den sætter loft over, hvor meget du må miste inden for en bestemt periode, og når grænsen er nået, vil du ikke kunne placere flere spil i den resterende del af perioden. Forskellen er vigtig, fordi indskudsgrænsen begrænser, hvor meget du sætter ind, mens tabsgrænsen begrænser, hvad du faktisk taber. Hvis du har stor variation i dine spil — vinder en aften, taber den næste — kan en tabsgrænse være den mere relevante kontrol.

Sessionsgrænse er det tredje grundværktøj. Du fastsætter, hvor lang tid du må være logget ind på platformen i træk, og når tiden er gået, logger systemet dig automatisk ud. Det er særligt nyttigt for live betting, hvor en session let kan glide fra “jeg ser kampen og spiller en gang imellem” til “jeg har siddet i fire timer og placeret spil hvert tiende minut”. Sessionsgrænsen er den eneste effektive bremse mod den glidning, jeg kender — viljestyrke alene rækker sjældent.

Det vigtigste, jeg vil understrege ved alle tre værktøjer, er asymmetrien. Du kan sænke en grænse med det samme og altid; det træder i kraft øjeblikkeligt. Du kan kun hæve en grænse med en ventetid — typisk 24 timer eller mere — der er bygget ind for at forhindre, at en grænse hæves i affekt. Den asymmetri er der med vilje, og den er en af de bedste regulatoriske beslutninger, jeg har set på området. Brug grænserne aktivt, og lad være med at tro, at “jeg justerer det bare, hvis det bliver et problem”. Så er det allerede for sent.

Reality check og selv-test

Der findes en gruppe af mindre værktøjer, der ikke direkte begrænser dit spil, men som hjælper dig med at holde styr på, hvad du faktisk gør. Reality check er en notifikation, der dukker op på skærmen efter en bestemt sammenhængende spilletid — typisk 15, 30 eller 60 minutter — og som viser dig, hvor længe du har spillet og hvor meget du har vundet eller tabt i den session. Det er en simpel påmindelse, der bryder den ofte ubrudte oplevelse af live-spil og tvinger dig til at tage stilling, om du vil fortsætte.

Reality check kan slås til hos langt de fleste danske licenshavere, og det er gratis og let at sætte op. Min egen erfaring er, at den enkleste indstilling — en notifikation hver 30. minut — er nok til at bryde de længste sessioner, uden at det føles forstyrrende. Når notifikationen først dukker op, og du ser i tal, hvor meget du har sat ind på en time, er det ofte i sig selv en korrektion.

Selv-tests er den anden type værktøj. Spillemyndigheden anbefaler en række standardtests, som man kan tage anonymt online for at få en indikation af, om ens spilmønster ligger inden for det, der vurderes som problematisk. De mest udbredte i Danmark er PGSI-testen (Problem Gambling Severity Index), der består af ni spørgsmål om de seneste 12 måneders adfærd, og DSM-5-testen, der bruges af psykiatere til en mere klinisk vurdering.

Resultatet af en selv-test er ikke en diagnose. Det er et signal — en pejling. Hvis testen indikerer et niveau af problematisk adfærd, betyder det ikke, at du har en sygdom; det betyder, at det kan være værd at tale med en fagperson, der kan vurdere det grundigere. Selv-tests er derfor et brugbart første skridt, ikke et endeligt svar, og de er vigtige netop fordi de giver et formelt udgangspunkt for en samtale, der ellers er svær at starte.

Ludomani i tal — hvad statistikken viser

For at sætte tallene fra ROFUS-registret i kontekst er det værd at se på den brede befolkningsundersøgelse om pengespil og ludomani i Danmark. Den seneste store kortlægning, gennemført af Rambøll for Spillemyndigheden, viste, at 10,9 procent af voksne danskere mellem 18 og 79 år havde minimum et lavt niveau af pengespilsproblemer i 2021. Det er en fordobling fra 5,2 procent i 2016 og svarer til en stigning fra ca. 212.000 til ca. 478.000 personer på fem år.

Stigningen er ikke en tilfældig fluktuation. Den falder sammen med, at smartphone-spil er blevet dominerende — i begyndelsen af 2026 blev omkring 65 procent af alle spil i Danmark placeret via smartphones — og med, at adgangen til spil er blevet drastisk lettere. Det, der tidligere krævede et fysisk besøg på en spillehal eller en computer derhjemme, er i dag tilgængeligt fra busholdepladsen eller cafeen. Tilgængelighed og prævalens er statistisk forbundne, og det er en sammenhæng, vi formentlig ser endnu klarere i de næste års undersøgelser.

Tallene fordeler sig i tre kategorier. På det laveste niveau ligger spillere med begyndende problemer — i alt 10,9 procent af befolkningen. På det mellemste niveau ligger personer med moderate pengespilsproblemer — 3,66 procent af 18-79-årige danskere, en tredobling siden 2016. Og på det alvorligste niveau, hvor vi taler om klinisk ludomani efter den brugte definition, ligger 0,67 procent af befolkningen, hvilket svarer til omkring 30.000 personer.

Den unge befolkning er overrepræsenteret. Omkring 24.500 børn og unge i alderen 12-17 år har varieret grad af problemer med pengespil, og heraf har ca. 3.000 alvorlige problemer. Det er en gruppe, der teknisk er udelukket fra alt licenseret spil i Danmark, men som alligevel finder veje — primært via skin-handler, sociale spilformater og udenlandske platforme uden alderskontrol. Det er den gruppe, hvor forebyggelse rammer hårdest, og hvor Spillemyndighedens skoleundervisningsprogram har vist effekt.

Behandlingstilbuddene matcher ikke den fulde efterspørgsel. Der er ca. 1.100 klienter årligt i behandling for ludomani i Danmark, og Center for Ludomani står for omkring halvdelen. Det er et tal, der er langt under, hvad statistikken om antallet af personer med moderate eller alvorlige problemer ville tilsige. En del af forklaringen er stigma — mange søger ikke hjælp, fordi de skammer sig — og en del er manglende viden om, at hjælp er tilgængelig og typisk er gratis. Det første problem kan vi ikke løse med en artikel, men det andet kan, og det er en del af, hvorfor jeg har lagt vægt på de konkrete tilbud i næste afsnit.

Hjælpetilbud uden for ROFUS-registret

ROFUS er et stort skridt, men det er ikke det eneste. Der findes en række andre tilbud i Danmark, og det er værd at vide, hvor de er, hvad de gør, og hvornår de kan være relevante — både for spillere og for pårørende. Som en af de mest erfarne danske eksperter på området, lederen af Center for Ludomani, har formuleret det i et offentligt interview om reklamernes rolle i ludomani: “Reklamernes inderste DNA er manipulation.” Det er en skarp formulering, men den fanger den dynamik, der gør, at hjælpetilbud uden for det kommercielle marked er vigtige som et modvægt.

StopSpillet er den åbne hjælpelinje, der drives med Spillemyndighedens støtte. Den blev etableret i 2019 og har siden modtaget omkring 2.500 opkald og chats. De fleste, der henvender sig, har spillet før deres 25-års fødselsdag — et mønster, der genfinder den unge mandlige profil fra ROFUS-registret. Linjen tager både kontakt fra spillere selv og fra pårørende, og rådgiverne kan vejlede om både ROFUS-tilmelding, indskudsgrænser og henvisning til behandling.

Center for Ludomani er den største enkelte leverandør af behandling. De tilbyder gratis ambulant behandling i form af både individuelle samtaler og gruppeterapi, finansieret over de offentlige sundhedsbudgetter. Behandlingen er bygget op omkring kognitiv adfærdsterapi, der har den bedst dokumenterede effekt på spilleproblemer i den internationale forskningslitteratur. For mange er det første skridt et indledende telefonopkald, der afklarer, om behandlingen er den rette ramme.

Ludomaniklinikken på Odense Universitetshospital er et af de mere specialiserede tilbud, særligt for spillere med komplekse forløb eller med samtidig forekomst af andre psykiske udfordringer. Klinikken har de senere år været aktive i den offentlige debat om reklamers indvirkning på spillere i behandling, og deres erfaring er, at en stor del af de patienter, de møder, kan blive påvirket af spilreklamer i kritiske faser. Det er en del af baggrunden for det fløjt-til-fløjt-forbud, der blev aftalt i Spilpakke 1 i efteråret 2026, og som er et politisk forsøg på at begrænse den eksponering.

Ud over de specifikke spil-tilbud findes der en bredere infrastruktur via almenpraktiserende læger og kommunale psykologordninger, der kan henvise videre, hvis ludomanibehandling vurderes relevant. For dem, der ikke føler sig klar til at gå direkte til en specialiseret klinik, kan en samtale med egen læge være et naturligt første skridt. Tavshedspligten i sundhedssystemet betyder, at den samtale ikke når længere end mellem dig og lægen, medmindre du selv vælger det.

Når problemet rammer dem omkring spilleren

Det er sjældent kun spilleren selv, der mærker konsekvenserne af et problematisk spilforhold. Familie, partner, og nære venner er i mange tilfælde dem, der først opdager mønstret, og det er også dem, der ofte bærer en del af de økonomiske eller følelsesmæssige konsekvenser. Det er en gruppe, der historisk har stået lidt i skyggen i den offentlige samtale om ludomani, men som hjælpetilbuddene i stigende grad henvender sig til.

StopSpillet tager imod opkald fra pårørende på samme vilkår som fra spillere selv. Det er en vigtig pointe, fordi mange pårørende oplever, at de “ikke har lov” til at række ud, fordi de ikke selv er den, der har problemet. Den opfattelse er forkert. Rådgiverne på linjen er trænet i at tale med både spillere og pårørende, og de kan vejlede om, hvordan man bedst støtter en, der står midt i et spilproblem, uden at gøre situationen værre.

Center for Ludomani tilbyder også samtaleforløb specifikt for pårørende. Det handler ikke om at “behandle” den pårørende, men om at give en ramme, hvor man kan tale om, hvordan man håndterer den daglige situation, økonomien, og den følelsesmæssige belastning. Det er et tilbud, der bruges af en mindre del af de pårørende, men dem, der har brugt det, taler ofte om det som det første sted, hvor de selv blev hørt.

Det vigtigste, jeg vil sige til pårørende, der står med en akut bekymring, er, at hjælp er mest effektiv, når den ikke leveres som en konfrontation. En samtale, der starter med “jeg har bemærket, og jeg er bekymret” når længere end en, der starter med “du skal stoppe nu”. Spillemyndighedens egne vejledninger og StopSpillets rådgivere kan give konkrete formuleringer og fremgangsmåder, der øger chancen for, at samtalen åbner i stedet for at lukke. Det er en proces, der sjældent løses på én aften, og det er ikke noget, du som pårørende behøver at gennemføre alene.

Tre spørgsmål jeg ofte får om ROFUS og hjælpetilbud

De spørgsmål, jeg får om ROFUS, kommer både fra spillere, der overvejer en tilmelding, og fra pårørende, der prøver at forstå systemet. De tre, der går igen oftest, handler om varigheden, om de selv-tests Spillemyndigheden anbefaler, og om hvordan man som pårørende reagerer på en konkret bekymring. Jeg gennemgår dem her i den udfoldede version, før de optræder kortere i FAQ-modulet.

En ROFUS-tilmelding gælder den varighed, du selv har valgt: en dag, en måned, tre måneder eller på ubestemt tid. Den kan ikke ophæves, før den valgte periode er udløbet — det er det centrale designprincip, der gør registret reelt virkningsfuldt. For tilmelding på ubestemt tid gælder en yderligere karensperiode efter, at en ophævelsesanmodning er indsendt, hvilket fungerer som en indbygget refleksionstid. Hele systemet er bygget på, at det skal være let at gå ind, og bevidst sværere at gå ud, fordi den asymmetri er den, der hjælper spillere mest, når de står i en sårbar situation.

Spillemyndigheden anbefaler primært to typer selv-tests: PGSI (Problem Gambling Severity Index) og DSM-5-baserede tests. PGSI består af ni spørgsmål om adfærd over de seneste 12 måneder og giver en score, der kategoriseres som ingen, lav, moderat eller høj risiko. DSM-5 er den klinisk anerkendte ramme, der typisk anvendes af fagpersoner i en behandlingssammenhæng. Begge er anonyme, gratis og tilgængelige online via Spillemyndighedens egne sider og via behandlingstilbuddenes hjemmesider. Et resultat er ikke en diagnose, men en pejling, der kan give udgangspunkt for en samtale med en fagperson, hvis det vurderes relevant.

Pårørende, der oplever bekymring, kan starte med StopSpillets hjælpelinje, der eksplicit også tager imod opkald fra dem omkring spilleren. Rådgiverne kan vejlede både om systemet og om, hvordan en konkret samtale med spilleren kan bygges op uden at virke konfronterende. Center for Ludomani tilbyder desuden samtaleforløb specifikt for pårørende, der bruges som ramme for at håndtere både den følelsesmæssige og den økonomiske belastning, en familie kan stå i. Det er en proces, der typisk strækker sig over uger eller måneder, og det er ikke noget, der skal løses på én samtale.

Det vigtigste at huske om beskyttelse

ROFUS, indskudsgrænser, sessionsgrænser, reality check og selv-tests er alle værktøjer, der findes uafhængigt af, om du har et problem eller ej. De er bygget til at gøre et sundt forhold til spil lettere at vedligeholde, ikke kun til at gribe ind, når noget er gået galt. Det er den brug, jeg selv plæderer for: sæt grænserne op fra dag ét, brug ROFUS som en pause-knap, hvis du har brug for det, og tøv ikke med at række ud til StopSpillet eller Center for Ludomani, hvis tankerne dukker op. Hjælpen er gratis, den er anonym, og den findes præcis fordi det danske system har erkendt, at spil er et produkt, der skal forhandles med, ikke ignoreres. For det reguleringsmæssige fundament bag ROFUS og resten af forbrugerbeskyttelsen, kan du læse min gennemgang af dansk spillicens og Spillemyndighedens tilsyn.